Blæst // Kesi

Fredag 2. juni kl. 18.00
350 kr. + gebyr

Blæst // Kesi

Er I klar til endnu en fest?! For det bliver en KÆMPE FEST til denne aften i Lunden, hvor vi skal mærke ungdommens intense og autentiske nerve for fuld hammer - helt ud over scenekanten!

For denne aftens über-cool artister til Rock i Lunden er nemlig EKSPERTER i at lave den vildeste fest! Så bare glæd jer til Blæst og Kesi på scenen i Lunden!!!

 

BLÆST

Vær klar til at blive blæst bagover til den anden aften i Lunden af det danske band Blæsts melodiske pop- og elektropop-hits. Med ørehængere som ”Ego” og ”Juice” har de skabt sig et navn på den danske pop-scene efter de blev dannet for kun få år siden.

Blæst var et af de mest travle live-bands sidste år. Som om historien om Blæsts festlige koncerter var løbet dem i forvejen, mødte de fire unge musikere fulde huse over hele landet, kun på baggrund af deres EP udgivelse ‘Vindstille' fra året før. Attituden er tilbagelænet og ubesværet, men de groovy, delikate popsange er båret af en ukuelig musikalsk fremdrift. Blæst er indbegrebet af ørehængende melodier med en lyrik, der omfavner det nære og de små hverdagsøjeblikke, som rummer stor poesi, hvis man blot ser efter.

Blæst består af Lauge Kjærulf, Valentin Buchwald Pedersen, Anders Bondo og Fernanda Rosa, og de vandt i år prisen ”Årets nye artist” til The Voice 2022, og de var også nomineret som ”Årets nye live band” til Danish Music Awards 2022. Kæmpe præstationer for et ungt band, som vi glæder os til at feste med i Lunden næste sommer.

KESI

Aftenens anden artist rimer på flyvende og energifyldte live-shows, og det er ingen anden end rapperen Kesi, der til sommer gæster Lunden. Han turnerer med sit nye album ”30 Somre”, hvor livsglæden, kærligheden og nuet er i fokus – perfekt til en sommerfest med kolde fadøl.


Kesi er en af landets stærkeste live performere, og han lagde den ene festival-scene ned efter den anden i sommers med sit gigantiske bagkatalog af hits som fx ”Søvnløs”, ”Kom Over” og ”Blå Himmel” fra hans album ”BO4L” fra 2020.

Han har med sin usammenlignelige energi på en scene cementeret sin plads som en af Danmarks allerstørste rap- og popnavne, og vi er så klar til at danse, vugge og kramme i takt til Kesis brag af en koncert i Lunden.

 

Koncertprogram

Programmet for aftenen fastlægges først lige op til koncerten - dette gælder også for rækkefølgen af artister på scenen. 

Så kig under den enkelte koncert-aften for at se aftenens prgram i ugen op til koncerten.

Hugorm // Dizzy Mizz Lizzy
Lørdag 27. maj kl. 18.00
Magtens Korridorrer // Queen Machine
Lørdag 9. september kl. 18.00
Partoutbillet
Fredag 2. september kl. 18.00
Top
Thrane.nu