Krebs & Falch + Big O & The ...

fredag 4. august kl. 20.00

Krebs & Falch

Efterhånden er det blevet sådan, at når man siger Poul Krebs, må man også sige Michael Falch. De to har nok hver deres karrierer, men de er også et elsket makkerpar, som sammen har skabt masser af magiske øjeblikke, bl.a. på deres fælles album ”Tomandshånd”.

Horsens-publikummet kender dem fra indtil flere mindeværdige sommerkoncerter i Lunden og fra fremragende aftener på Horsens Ny Teater. De to har da heller aldrig lagt skjul på, at byen har en særlig plads i deres hjerter.

I efteråret 2016 turnerede Krebs/Falch rundt til små og intime spillesteder i Danmark - uden det store band. Det bliver til gengæld hentet frem til sommeren 2017 - og man behøver ikke de store evner som spåmand for at forudse, at der 4. august venter endnu en af de bemærkelsesværdige aftener i Lunden.

Support

Big O & The Blue Quarters + special gueststar Jesper Bjarnesen

Big O & The Blue Quarters glæder sig til at spille deres hidtil største gig ved Rock i Lunden, i byen hvor bandet fandt sammen på Kulisselageret for ca. 4 år siden.
Med sig som special gueststar medbringer de lokalkendte Jesper Bjarnesen!
Orkestret har efterhånden slået sit navn solidt fast på den danske bluesscene, som et band der er i konstant udvikling, og har allerede spillet et hav koncerter på spillesteder, festivaler og til private arrangementer i hele landet. Som eksempler kan nævnes: Horsens Bluesfestival, Randers City Bluesfestival, Den Blå Festival (Aalborg), Aarhus Festuge, Fatter Eskil, Gyngen, Kulisselageret, HNT og mange flere.

Bandet tager udgangspunkt i Westcoast og Chicago blues og mestrer den swingende ”Jump” blues på en måde, der gør det svært at sidde stille. Som bandet udvikles, bevæger de sig også over i mere moderne og eksperimenterende blues, og har efterhånden fundet deres egen unikke lyd.
Big O & The Blue Quarters eget materiale fylder mere og mere i repertoiret efterhånden, men de giver stadig deres energiske bud på gamle klassikere. Bandets evne, til at lade tingene udvikle sig på scenen, har begejstret publikum, hvor end de har optrådt, og de har formået at omvende selv de stædigste blues-skeptikere.

Man kan glæde sig til at høre en håndfuld spritnye numre, der også snarest udkommer på vinyl!

Krebs & Falch
Lis Sørensen + MLTR
lørdag 17. juni kl. 20.00
Gnags + Den Danske Mafia
lørdag 24. juni kl. 20.00
Big Fat Snake + Glam Gang
lørdag 26. august kl. 20.00
TV-2 + Knud Lindhard m.fl.
fredag 1. september kl. 20.00
Top
Thrane.nu

Få de seneste nyheder og informationer om Rock i Lunden

Få de seneste nyheder og informationer om Rock i Lunden